Højt begavede børn i mistrivsel: tegn og hvad der hjælper
Højt begavede børn i mistrivsel er børn, hvor en høj begavelse skjuler, at de egentlig har det svært. Et barn, der læser tidligt, stiller kloge spørgsmål og får gode karakterer, ser ikke ud som et barn, der har brug for hjælp. Alligevel kan netop de gode resultater gøre det sværere for forældre og lærere at opdage, at barnet er trist, bekymret eller udmattet. Det betyder ikke, at højt begavede børn generelt har det dårligt. Mange trives fint. Men nogle gør ikke, og så er det vigtigt at vide, hvad man skal kigge efter.
Denne guide handler om højt begavet barn mistrivsel: hvordan det kan se ud, hvorfor det opstår, og hvad der kan hjælpe i hverdagen. Den er skrevet til forældre, lærere og pædagoger og erstatter ikke en samtale med en psykolog.
Hvad betyder det, at et højt begavet barn mistrives?
Mistrivsel betyder, at barnet over en længere periode har det dårligt i sin hverdag – for eksempel i skolen, i venskaber eller derhjemme. Det er ikke en diagnose, men en beskrivelse af, hvordan barnet har det. Et barn kan mistrives uden at have en psykisk lidelse, og et barn kan have en lidelse uden at det er synligt udefra.
Når man taler om højt begavede børn, tænker man som regel på børn med en IQ på 130 eller derover, målt på en skala med gennemsnit 100 og standardafvigelse 15. Det gælder cirka 2 % af børnene i Danmark. Ifølge Psykologer i Danmark kan højt begavede børn have de samme vanskeligheder som andre børn, men den høje begavelse kan skjule dem. Det gør det svært at se, at barnet har brug for støtte.
Det er også værd at holde fast i, at mistrivsel ikke er et uundgåeligt træk ved høj begavelse. Den psykologfaglige artikel, som denne guide bygger på, understreger, at der ikke findes forskning, der viser, at højt begavede børn generelt er socialt dårligere stillet end andre børn. Pointen er snarere, at de kan have særlige grunde til at få det svært, og at de lettere overses.
Mulige årsager: hvorfor kan et begavet barn få det svært?
Der er sjældent én enkelt årsag. Fagfolk peger på flere forhold, som kan spille sammen:
| Mulig årsag | Hvordan det kan vise sig |
|---|---|
| Kompensation | Barnet bruger meget mental energi på at tilpasse sig og skjule vanskeligheder, og bliver udmattet |
| At føle sig anderledes | Barnet tænker mere komplekst end jævnaldrende og har svært ved at finde nogen at spejle sig i |
| Intense reaktioner | Kraftige sanse- og følelsesreaktioner, som omgivelserne kan misforstå |
| Tunge tanker | Barnet kan forstå store emner som liv og død, før følelserne kan rumme dem, og det kan give bekymring eller sorg |
| Ujævn profil | Barnet forstår meget, men kan have svært ved at udtrykke det, for eksempel ved ordblindhed eller svag arbejdshukommelse |
Den første årsag, kompensation, overses let. Et barn kan i årevis få gode resultater ved at lægge meget energi i at passe ind. Det kan ligne trivsel udefra, men koster meget indeni.
Den anden årsag handler om skolen. Rune Vang Sommer, der er skoleleder på Leonardoskolen i Aarhus, har over for DR sagt, at 40 % af de højt begavede ikke har det godt, og at de ingen har at spejle sig i i folkeskolen. Det er hans vurdering som leder af en ny skole for målgruppen og ikke en landsdækkende måling, så tallet skal læses med det in mente. Skoleforsker Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College siger i samme artikel, at folkeskolen ikke i dag er god nok til at rumme de højt begavede børn, og at han er bekymret for det.
Tegn på mistrivsel hos højt begavede børn
Tegnene ligner dem hos andre børn, men de kan være sværere at tolke. Et barn, der er urolig, er ikke nødvendigvis hyperaktivt. Et barn, der trækker sig, er ikke nødvendigvis genert. Se på, om flere af nedenstående forhold optræder samtidig og over tid:
- Barnet trækker sig fra fællesskaber eller leger helst med ældre eller yngre børn.
- Der er uro, rastløshed eller en intensitet, som kan forveksles med hyperaktivitet.
- Barnet har tankemylder, overtænker eller bekymrer sig om store, eksistentielle emner.
- Barnet er perfektionistisk og bliver meget frustreret, når tingene ikke bliver rigtige.
- Der er tegn på angst eller nedtrykthed, for eksempel søvnproblemer, mavepine eller tristhed.
- Barnet virker udmattet efter skole, selvom skoledagen ikke var fagligt krævende.
Hvis du genkender flere af tegnene, er det ikke et bevis på, at dit barn er højt begavet, og heller ikke på, at noget er galt. Det er en grund til at tale med barnet og med skolen. Mange af tegnene kan også skyldes helt andre ting, som mobning, utryghed eller andre vanskeligheder.
Klar til at opdage din IQ?
Tag vores videnskabeligt designede test, og få din score på bare få minutter.
Hvad kan forældre og skole gøre?
Det vigtigste er at se hele barnet og ikke kun de faglige resultater. Følgende tiltag nævnes af fagfolk, og de kan bruges som udgangspunkt for en samtale med skolen:
- Tilpas sværhedsgraden. Differentieret undervisning, hvor opgaverne matcher barnets niveau, kan mindske kedsomhed og frustration. Brug barnets styrker, for eksempel mundtlige opgaver, hvis barnet er stærkt sprogligt.
- Vurder uro i flere sammenhænge. Uro og uopmærksomhed betyder ikke automatisk ADHD. Se på, hvornår og hvor det sker, før du drager konklusioner.
- Tag de store tanker alvorligt. Barnet har brug for at tale om sine eksistentielle spørgsmål og for hjælp til at regulere tanker og følelser.
- Skab et fællesskab. Et barn med få jævnaldrende at spejle sig i kan have gavn af kontakt til andre med lignende interesser, i fritiden eller i et særligt tilbud.
- Søg rådgivning. Hvis der er behov for specialpædagogisk bistand, er den kommunale Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, som regel involveret.
I hjemmet kan det hjælpe at give barnet lov til at være både stærkt og sårbart. Et barn, der forstår meget, har stadig brug for at blive mødt som et barn. Ros indsatsen frem for resultatet, og undgå at give barnet rollen som den voksne i familien.
Ifølge DR skulle en ekspertgruppe frem mod skoleåret 2024/2025 finde metoder til at identificere flere børn med høj IQ. Hvad der konkret findes af tilbud til målgruppen, kan variere fra kommune til kommune. Spørg skolen eller PPR, hvad der er i din kommune.
Hvornår skal man søge professionel hjælp?
Søg hjælp, når barnets mistrivsel varer ved, eller når den påvirker hverdagen. Det gælder for eksempel, hvis barnet ikke vil i skole, mister interessen for ting, det plejer at holde af, eller ofte er ked af det eller bange. Begynd gerne hos egen læge eller skolens ledelse, som kan hjælpe med at finde vej til en psykolog eller til PPR.
Hvis spørgsmålet er, om barnet overhovedet er højt begavet, kan kun en individuelt gennemført evnetest hos en autoriseret psykolog give et sikkert svar. Det kan en onlinetest ikke, og den kan heller ikke afgøre, hvorfor barnet mistrives. Børn testes typisk med en Wechsler-test. Mere om den kan du læse her:
Onlinetest som den på iq-test-official.site kan give en pejling af logisk tænkning hos ældre børn og voksne, men de er ikke en officiel måling og skal ikke bruges som grundlag for beslutninger om barnets skolegang eller behandling. Det vigtigste for et barn i mistrivsel er ikke et tal, men at der er voksne, som lytter og handler.
Ofte stillede spørgsmål
Q: Mistrives højt begavede børn oftere end andre børn?
A: Ikke nødvendigvis. Der findes ikke forskning, der viser, at højt begavede børn generelt er socialt dårligere stillet end andre. De kan dog have særlige grunde til at få det svært, og deres vanskeligheder kan blive overset, fordi de klarer sig godt fagligt.
Q: Hvordan kan jeg se, om mit højt begavede barn mistrives?
A: Kig efter ændringer over tid. Det kan være tilbagetrækning, uro, tankemylder, perfektionisme, angst, tristhed eller udmattelse efter skole. Ét enkelt tegn er sjældent nok. Hvis flere tegn optræder samtidig og varer ved, så tal med barnet og kontakt skolen eller en psykolog.
Q: Kan uro hos et højt begavet barn være ADHD?
A: Det kan det, men det er ikke givet. Uro og intensitet kan have mange forklaringer, og det anbefales at vurdere barnets opmærksomhed og adfærd i flere sammenhænge. En udredning hos en psykolog kan afklare, hvad der ligger bag.
Q: Kan en online IQ-test afgøre, om mit barn er højt begavet?
A: Nej. Kun en individuel evnetest hos en autoriseret psykolog kan bekræfte høj begavelse. En onlinetest er ikke en officiel måling og kan ikke forklare, hvorfor et barn mistrives.
Q: Hvem kan hjælpe, hvis mit barn mistrives i skolen?
A: Start med klasselæreren og skolens ledelse. Skolen kan inddrage den kommunale Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR. Din egen læge kan også hjælpe med at finde vej til en psykolog.
Referencer
Klar til at opdage din IQ?
Tag vores videnskabeligt designede test, og få din score på bare få minutter.
